Det ugentlige søndagsindlæg omhandlende Sophus måtte denne gang udskydes et par dage grundet tidspres på andre fronter. Ikke desto mindre er indlægget nu klar:

Et af de oftest stillede spørgsmål, når Sophus medvirker på bloggen, er angående hans smykker. Sophus er, modsat diverse andre hankønsvæsner, stor tilhænger af brugen af smykker, og er kendt for en karakteristisk række af øreringe i venstre øre; blandt andet med Marlene Juhl Jørgensens fjerørering som afslutning. Sophus fik øreringen for første gang for omkring fire år siden, og har siden da ejet forskellige udgaver af denne. Øreringen er med tiden gået hen og blevet et slags karakteristika. Den lille guldring, Sophus bærer i øret, er en såkaldt “Charon-ring”. Sømænd fik i gammel tid en sådan lukket ind i øret, som betaling til færgemanden Charon, hvis døden skulle indtræffe til søs. På fingrene bærer han altid de to ringe, som ses på ovenstående billeder; min store Jane Kønig ring med fem, små diamanter, som han hustlede en af de første gange, vi sås, og en mere plain Tiffany’s ring fra Sophus’ fødselsår, fundet tilfældigt på gaden i Tokyo. Uret er et Rolex Air King fra år 1972.

Sophus har rejst meget, købt mange smykker på disse rejser – og mange af hans smykker bærer derfor en historie med sig. Blandt andet er en af disse bedekranse købt af en gravid kvinde i Burma. Hun ville oprindeligt ikke sælge denne, men Sophus endte med at bytte sig til kæden for en ørering. Generelt for kæderne, der hænger langs væggen, er, at de sjældent anvendes, men fordi de alle rummer et liv, og Sophus let tænker dem ind i en fremtidig sammenhæng, beholdes de.

Sophus går meget op i håndværket, når han vælger sine smykker. Smykkerne må gerne have en vis vægt og pondus, men vigtigst for Sophus er det dog, at smykkerne er i ædelmetaller. Stilen i smykkerne behøver ikke at have en sammenhængende genklang, men æstetikken i sammensætningen skal alligevel være til stede. Man skal, i følge Sophus, ikke være bange for at blande stilarter og materialer, så længe det endelige resultatet ikke syner for rodet.

Frygten for at fremstå metroseksuel i nutidens samfund dominerer i mange mænds hoveder, og derfor nedtones mængden af smykker ofte hos hankønnet. Jeg synes personligt, at det er vildt sexet at være nok i balance med sin seksualitet og sit selvværd til at kunne bære lige præcis, hvad man selv ønsker.

Dette indlæg er sponsoreret.

Denne sommer rejser jeg til varmere i grader i omkring to uger, så det er vigtigt for mig at pakke let, ordentligt, praktisk og dog lækkert. Jeg plejer altid at lave lister en uges tid op til nedpakningen, så jeg er sikker på at få alt med.

Angående bikini, så ville jeg helt klart gå efter en model med mere højtaljede trusser end gennemsnittet. Det er lækkert og giver en fin talje. Toppen skulle være med tynde stropper, så solstreger ikke bliver den største realitet. Måske ville jeg endda helst vælge en bikinitop med aftagelige stropper. Og så selvfølgelig håndklæde. Praktiske ting som pas, pung (valuta), p-piller og eventuelt medicin, hvis man kræver den slags, skal selvfølgelig være i orden. Derudover ville jeg sørge for at pakke så let som muligt (så der også er plads til en masse shopping, ikke), med få underdele (husk altid strømpebukser/strømper til kølige aftentimer!) og flere overdele – lette, løse og luftige, så de også passer til der, hvor jeg skal hen. En finere kjole eller to er også et must, hvis man skal i byen, ud og spise fint eller lignende. Angående fodtøj, er det smart både at have sandaler, noget praktisk og noget med hæl. Undertøj skal der med i spandevis; den slags er altid smart at have. Af knapt så nødvendige ting, som jeg nu alligevel ville elske at have med på solskinsferier, ville jeg bringe en form for hat. Høretelefoner, iPhone, iPad, iPod, computer, bog, tegnepapir- og blyanter, eller anden form for underholdning. Makeup- og hårprodukter, cremer, parfume, så muligheden for at blive dullet op er tilstede. Generelt bare en toilettaske, også med plads til tandbørste, tanspasta, ect. En trøje eller jakke, hvis det alligevel skulle blive koldt. Og et kamera. Ret nødvendigt for præcis mig, ikke?

Og så selvfølgelig solcreme. Jep. Jeg har fået lov til at teste de lækreste solcremer fra Riemann kaldet P20, og jeg må sige, at jeg er rigtig imponeret. Min favorit er faktor 15, da det stort set altid er denne faktor, jeg altid bruger og har brugt, og så er det simpelt hen så smart, at den er på spray og ikke i cremeform. Desuden er flakonen enkel, fin og god størrelse at have med i tasken. Jeg får heldigvis ret let farve, og bliver stort set aldrig rød, men derfor skal mængden af solcreme altid være i orden. Jeg kan tydeligt huske en ferie for et par år tilbage, hvor jeg droppede solcremen og endte med solskader i halvdelen af ansigtet. Not good. Kia fra Fierce og Fattig har lavet en omfattende anmeldelse af produkterne P20 fra Riemann, som jeg synes, I skal læse, hvis I har konkrete spørgsmål til produkterne. Ellers kan alle spørgsmål besvares gennem et klik på P20s hjemmeside.

Solcremen forhandles på Matas hjemmeside, på apoteker og i supermarkeder.
Find alle produkter fra min collage her.

Jeg dør over denne helt fantastisk smukke billedserie med smukke Freja Beha Ericsen som model for Saint Laurent, med dygtige Hedi Slimane som chefdesigner. Ikke fordi det er innovativt, for det er billedserien bestemt ikke – men fordi billederne er smukke og klassiske, og fordi jeg elsker ideen med afspejlning i akitektur. Tydelige inspirationslinjer og uendelig androgyn skønhed, I love it.

Denne søndags tema med min kæreste Sophus som hovedperson omhandler det altid aktuelle emne “tatoveringer”. Sophus har, som ovenstående video antyder, i alt over 20 tatoveringer placeret rundt omkring på kroppen: Nogle er store, nogle små, nogle betydningsfulde og nogle hjemmegjorte – men fællestræk for dem alle er, at de til sammen udgør dele af Sophus’ liv og handlinger.

_______________________________________________________________________________________

Sophus er enormt betaget af tatoveringer, og bruger bl.a. de små udsmykninger i sin kunst: “Det ekstreme aspekt fascinerer mig. Disse blækfyldte ar en permanent skamfering, og det er derfor et interessant medie at anvende i tidsbestemte sammenhænge, som f.eks. følelser.

Lige nu arbejder jeg på et on-going interaktivt performanceværk ved navn ‘Meretrix’. Jeg har fået en kontrakt kreeret af en advokat, som beskriver det konceptuelle værk, hvor det er muligt, efter aftalt pris, at købe dele af min hud, selv vælge motivet og selv tatovere. Som dokumentation af værket vil jeg jo selvfølgelig gå rundt med tatoveringen på min legeme resten af livet. Friheden i værket er, at du selv afgør motivet, og derfor har muligheden for eksempelvis at tatovere et hagekors i panden på mig, hvis du er villig til at betale nok for det. En kunstner giver altid en del af sig selv, når et stykke kunst skabes. Det er interessant at se, hvordan folk reagerer, når de køber sig til skamfering af et andet menneske: Det psykologiske aspekt i valget mellem henholdsvis at destruere eller skabe. Jeg har erfaring med, at folk bliver enormt nervøse, når de endelig sidder med tatoveringsmaskinen i hånden.

Jeg er ret vild med gennemførte tatoveringsstilarter. Det ser dumt ud, når man vælger at få tatoveringer i forskellige stilarter over en længere tidsperiode, fordi sammenhængen forsvinder. F.eks. er Maries tatoveringer ret cool, fordi de har en vis ‘silverlining’.

Min første tatovering er mit ‘Evil Eye’ (tyrkisk tegn) lavet på siden af min hofte. Mine nyeste tatoveringer er to børnetegninger på henholdsvis over- og underarm. Begge tegninger er lavet af mig selv, da jeg var 10-11 år gammel: Den ene forestiller en maskulin kvinde, der rives afsted i en ballon, og den anden er en småanorektisk, hekselignende, bleg Grace Jones-karakter. Min mest betydningsfulde tatovering er min lille rose på anklen: Min onkel fik den som femtenårig, før han besøgte de syv verdenshave, og jeg ønskede mig præcis samme. Da jeg så for et par år tilbage besøgte ham på Filippinerne, gav han mig den i gave. Jeg har desuden både en tatovering for min mor, min far og min søster: Under min fod har jeg en latintekst, min mor lærte mig, da jeg var lille, med teksten “Mundus vult decipi, ergo decipiatur” der betyder “Verden vil bedrages, så lad os bedrage den”. For min far har jeg bogstaverne ‘SS$’, som husker mig på, at man skal slå ud på én af disse tre barometre, når det omhandler arbejdsliv: Sjov, spænding eller dollars. Til min søsters konfirmation kreerede jeg hende et værk, hvor jeg spejlvendt tatoverede ordene ‘Jeg elsker dig, min kære søster’ på låret, og lavede tryk på toiletpapir, som blev indrammet og foræret til hende.

Fortrydelsesdelen i tatoveringskunst også enormt spændende. Det, at man altid vil stå inde for beslutningen, når tatoveringen laves, gør tatoveringen vigtig for fremtiden. Og så går jeg desuden ikke ind for at fortrydelse.”

Tekst skrevet af mig, efter lyden af kunstner og kæreste Sophus Rittos lækre stemme.
Læs mere om Sophus’ kunst på hans hjemmeside.

Dette indlæg er sponsoreret.

1. Vide bukser, 2. Lang nederdel, 3. Knælang lædernederdel, 4. Biker støvler, 5. Lang Cheap Monday kjole, 6. Overalls, 7. Beanie 8. Læderkasket.

Asos kører i øjeblikket en masse forskellige temakategorier – her i blandt min absolutte favorit kaldet “’90s teen spirit“, som rammer mig og min stil helt ekstremt og uhyggeligt godt. Som altid starter jeg med at sortere alle andre farver end sort fra, og dykker herefter ned i de lækre styles, der tilbydes i denne kategori. Vidde, råhed og skødesløshed er nøgleord for denne stiltype – og jeg er helt solgt.