Mælkesyrebakterier kan hjælpe på maveproblemer

Hvis du til dagligt oplever problemer med din fordøjelse, er der gode råd at hente ved mælkesyrebakterier. De gode og virksomme bakterier skal tilfredsstilles ved at have noget at arbejde med.

Skal man ikke undgå bakterier?

Det er rigtigt tænkt, da det er dette, vi hører oftest. Men mælkesyrebakterier er yderst positive og bidrager til at opretholde en sund krop – særligt i tarmene. I dit mave-tarm-system finder du mere end hundrede billioner bakterier.

Ud af alle disse bakterier, findes der både gode, dårlige og neutrale bakterier. De skal være der – også de dårlige. Det afgørende er, hvilke vi vælger at fodre. Dette valg bliver taget, når vi indtager vores mad. Du kan altså via dine kostvalg vælge, hvilke bakterier du vil fodre – dem som er med dig eller mod dig.

Bakterierne stammer fra dengang, du var et spædbarn. Når tarmen opbygges bliver bakterierne ligeledes udviklet. Det altafgørende er, at holde dine tarme velfungerende og sunde, for så er ingen bakterier i din krop skadelige.

Dette sker først, hvis der opstår en ubalance i dit mave-tarm-system. Det kan komme til udtryk via mavegener, irritationstilstande og betændelse. Hvis du går med disse tilstande i længere tid, kan du risikere at øge kræftrisikoen, da de dårlige bakterier har risiko for at danne kræftfremkaldende gifte og stoffer.

 

Mælkesyrebakterier

Derfor skal du vælge mælkesyrebakterier

En stor del af de gode og gavnlige bakterier er mælkesyrebakterier. De er nyttige for at opretholde den sunde process i din krop, da de stimulerer dit immunforsvar, vedligeholder og opbygger slimhinden i din tarm og øger optagelsen af vitaminer.

Hvis du oplever at have irriteret tarm, kan mælkesyrebakterier hjælpe, da de har en gunstig effekt og skaber hyppigere afføring og nedsætter eventuelle gener i forbindelse med irriteret tarm.

Du kan også undgå diaré, hvis du eksempelvis skal rejse, ved at øge dit indtag af mælkesyrebakterier. Man kan forestille sig, at tarmen er ude af balance. Mælkesyrebakterierne medvirker til, at tarmen ændrer kurs igen og ender på det rette spor.

Hvordan får jeg mælkesyrebakterier?

Du kan spise dig direkte til et større antal af de sunde mælkesyrebakterier. Du kan eksempelvis spise mælkeprodukter som Cultura og A38. Disse yoghurtprodukter er blevet tilsat de sunde bakterier, da det er videnskabeligt bevist, at de har sunde effekter på dit mave-tarm-system. Bakterierne, modsat meget andet, overlever nemlig vejen derned.

Syrnede mælkeprodukter kaldes probiotiske, som er en betegnelse for fødevarer, som tilfører kroppen de gode og sunde bakterier, som har en hjælpsom funktion i kroppen, når de er blevet indtaget.

Mælkesyrebakterier

Hvor meget må jeg indtage?

Mælkesyrebakterier kan købes i mange forskellige varianter som kosttilskud. Som nævnt ovenfor, kan mælkesyrebakterier også indtages via forskellige fødevarer. Det er dog meget forskelligt, hvor mange mælkesyrebakterier de forskellige produkter indeholder. Der kan endda også være forskel på de benyttede mælkesyrebakterier og deres gavnlige effekter.

Uanset hvad, kræver det et regelmæssigt og vedvarende indtag af mælkesyrebakterier, for at opretholde de sunde værdier i mave-tarm-systemet. De probiotiske bakterier skal indtages dagligt, hvis man ønsker en effekt. Stopper du indtaget, går der kun et par uger, før det er ude af kroppen igen.

Husk andre fødevarer

At øge dit indtag af mælkesyrebakterier skaber dog ikke den perfekte sundhedstilstand i din krop og dit tarmsystem. Bakterierne i mave-tarm-systemet skal konstant fodres for overhovedet at overleve. En af bakteriernes livretter er ufordøjelige kostfibre.

Ufordøjelige kostfibre kommer eksempelvis fra grove grøntsager og fuldkorn – disse kaldes præbiotika. Dem får du eksempelvis via byg-, rug- og havreprodukter.

Spis derfor en masse fibre fra en masse forskellige fuldkornsprodukter, hvilket gør, at du indtager forskellige typer præbiotika.

Fibre fra frugt og grønt er også sunde for sig selv, da de, ligesom mælkesyrebakterierne, fodrer de probiotiske bakterier. Gå efter artiskok, løg, asparges, hvidløg, porrer og bananer.

Mælkesyrebakterier