Sådan får du penge nok til julegaveindkøbene

Selvom om de fleste synes, at julen er en hyggelig tid, kan den samtidig være stressende og ikke mindst dyr at komme igennem for rigtig mange familier.For børnefamilier kan det især være julegaverne, der får budgettet til at sprænge,men det er der råd for. Er julen en presset tid for dig, kan du nemlig læse med herunder, hvor vi giver dig nogle gode råd til, hvordan du kommer sikkert gennem julen uden et kæmpe minus på kontoen, når du er kommet ind i det nye år.

Spar op og lån

En af de bedste måder at klare sig gennem december på er at spare i løbet af året. Selvom der ikke er meget tilbage, når de månedlige udgifter er betalt, kan det stadig være en rigtig god ide at lægge bare en lille smule til side som en lille juleopsparing. Når du når til december, vil du nemlig have langt flere penge at købe julegaver og julemad for.

Har du stadig ikke helt nok til alle julegaverne, kan det være godt givet ud at tage et mindre lån. Du skal dog sætte dig nøje ind i de forskellige lånemuligheder, så du ikke ender med et meget dyrt lån, der skal betales tilbage inden forkort tid efter julen. Lån penge hos en udbyder, hvor du har mulighed for at afdrage på lånet stille og roligt, så du ikke behøver at skulle spare unødigt i de første måneder i det nye år.

Få hjælp af din bankrådgiver

Før du tager et nyt lån inden jul, er der dog flere andre ting, du også kan forsøge. Eksempelvis kan du mødes med din bankrådgiver.Har du et stort huslån eller andet,går meget af din løn højst sandsynligt til at afdrage dette. Er du en god kunde for banken, dvs.betaler du altid, når du skal, kan din rådgiver sikkert hjælpe dig.

Det kan nemlig være en mulighed at få en afdragsfri december, så du i stedet kan bruge pengene på både julegaver, julemad og andre ting, du behøver for at give dig og din familie en helt perfekt julemåned. Tal med din bank om en midlertidig afdragsfri december, så du trygt kan gå julen i møde uden bekymringer.

Gå efter udsalgsskilte

En anden ting, der kan have stor indflydelse på, hvor stort et økonomisk råderum du har i december, er planlægning. Hvis du planlægger din juleshopping godt, er der nemlig en heldel penge at spare. Sørg for at udnytte årets største shoppingdag Black Friday i sidste halvdel af november, hvis du vil gøre dig nogle rigtig gode køb.

Denne dag er meget hektisk og stressende for de fleste, men så længe du nøje har planlagt, hvad du går efter, kan det alligevel klares forholdsvis smertefrit. Det er naturligvis også muligt at finde rigtig gode tilbud på alle de andre dage i året, hvorfor du skal sørge for at holde dig opdateret på diverse udsalg. Planlæg desuden ikke at lave dine indkøb helt op til jul, da butikkernes varer generelt er ret dyre i den periode.