Sådan finder du din drømmeseng

En god seng er nøglen til en god nats søvn, men at finde den helt rigtige seng kan godt være mere prøvende end du måske lige tror. Alle har forskellige præferencer, og deler du seng med en partner kan det være endnu mere udfordrende, da I trodsalt skal finde en seng der opfylder begge jeres behov.

Men det kan lade sig gøre! Og den helt perfekte seng venter helt sikkert på dig derude.

Når det kommer til senge skal du ikke være bange for at bruge lidt ekstra penge, for den skal gerne kunne holde rigtig længe og at du får en ordentlig nats søvn er meget vigtigt for næsten alle aspekter af dit liv.
Sover du ikke ordentligt om natten kan du heller ikke fungere ordentligt hverken i professionelle eller sociale sammenhæng. Så denne artikel er her for at hjælpe dig med at vælge den helt perfekte seng for dig.

Til dig der sover rastløst om natten

Har du problemer med at sove om natten på grund af mareridt? Vågner du ofte flere gange om natten og ved blot den mindste lyd? Mange danskere har problemer med at sove rastløst om natten, om det så er fordi de vågner ved den mindste lyd, eller ved at deres partner ikke kan få lukket et øje fordi de kaster sig rundt i sengen i søvne.

Ligegyldigt hvad, så er der løsninger når det kommer til valg af seng. Er du typen der kaster dig rundt i sengen er den oplagte løsning selvfølgelig at anskaffe dig en større seng. Oplever du ofte at vågne på gulvet, findes der også senge med gelænder langs siderne, den samme slags som man ser på gammeldags køjesenge.

Så kan du slå det ud når du skal til og i seng, og behøves ikke længere at være bange for at falde ud af sengen mens du sover.

Til dig med smerter i ryg eller lænd

Mange danskere lider af rygproblemer, og nogle gange er disse endda blevet forsaget af at sove i en dårlig seng. Sover du i en for blød seng så svare det lidt til at sove foroverbøjet hele natten – hvilket selvfølgelig ikke er godt for din rygrad på længere sigt.

Næste gang du er ude og kigge på senge, så overvej i stedet en hård seng. En hård seng holder din rygrad udstrakt og støtter den i løbet af natten.

Hvis smerten er meget slem kan du overveje en elevationsseng, så du selv kan indstille hvordan det er allerbedst at sove for dig og din ryg. Har du svært ved at komme op om morgen, kan en elevationsseng også give dig det ekstra skub til at komme ud af sengen.