Trends i 2019 – Det skal du være opmærksom på

Det skal ikke udelukkende handle om, hvor du kan finde de gode trends, når det kommer til mode, men i høj grad også, hvilke interesser og væremåder som vil være ’in’ i den kommende tid. Det er tid til at tale om trends og nye tendenser, du kan holde øje med.

For selvom du måske fortsat holder fast i din store interesse for fodbold, og selvom du ikke lægger fra dig, at du altid skal have burger og pommes frites om søndagen, så er der jo også mulighed for at udvide sin horisont en smule. Det kan man blandt andet gøre ved at holde sig lidt opdateret på de nye trends.

Nye sko-trends

Sko er noget, de fleste kan forholde sig til, men det betyder langt fra, at det nødvendigvis er noget simpelt. Der er nemlig altid rigtig mange ting at holde øje med, når det kommer til sko, og det kan sommetider være lige til at blive rundtosset af, hvad der hitter nu, og hvad der igen ikke er på mode.

Eksempelvis er det ikke i 2019, at stiletter kommer til at have deres bedste år. Det skyldes, at der lægges mere vægt på, at man skal gå i behageligt fodtøj, og der kommer stiletter altså bare sjældent ind på førstepladsen hos ret mange piger. Omvendt er flade sko ofte mere behagelige, men dem er der selvfølgelig også mange forskellige slags af.

De nye trends handler eksempelvis om, at du ikke skal vælge for små sko, fordi de kommer til at klemme dine tæer. Igen noget, der handler om komfort frem for udseende. Og så skal det altså lige nævnes, at man sagtens kan finde noget, som både er behageligt og ser smaddergodt ud.

Sundhed skal være sjov

Det er også en trend i øjeblikket, at man ikke bare skal forsøge at leve sundt, fordi man har hørt, det er en god idé. Man skal derimod sætte fokus på det, fordi det også sagtens kan være en sjov ting, man rent faktisk nyder. Der er ikke så meget ved at rende rundt og dyrke crossfit, hvis man slet ikke synes, det er sjovt. Det samme gælder alle andre former for motion, hvor man selvfølgelig gerne skal kunne se en eller anden mening med det, udover at man opbygger større muskler eller taber sig i vægt.

Vi tager hinanden mere seriøst

Det er helt bestemt også værd at nævne, at vi i øjeblikket, og formentlig også i de kommende år, tager hinandens følelser mere seriøst. Det er ingen overraskelse, at der har været kampagner som ’#metoo’, som har fået folk op af stolene, men det har samtidig betydet, at vi tænker lidt mere over, hvordan de andre har det.

Med det menes der, at man måske lige holder lidt mere fokus på, at man ikke sårer andre, eller at man måske spørger ind en ekstra gang. Det er en tendens, at vi i videre udstrækning tænker over, hvad vi gør mod andre, og hvordan det påvirker dem.