Sådan gør jeg haven klar til foråret

Åh – jeg kan næsten ikke vente til, at foråret træder I kraft. Jeg kan godt blive lidt vinterdeprimeret, når vejret udenfor er så mørkt og koldt. Heldigvis er det virkelig flot med sne, men jeg glæder mig nu altså til, at solen skinner lidt mere.

Glæder du dig også til, at du kan begynde at bruge din have mere flittigt? Så læs med her og hør, hvordan jeg skal gøre min have klar til foråret!

Frugt og grønt i haven: Den spiselige have

Jeg elsker at have mulighed for at gå i haven og hente forsyninger. Der er bare noget, der er så hyggeligt ved, at maden kommer fra egen have. I år tænker jeg, at jeg vil kigge på de forskellige kirsebær sorter, der findes. Jeg elsker kirsebær, og jeg har faktisk altid drømt om at have kirsebær i haven.

I år tror jeg, at jeg vil gå all-in på frugter og grønt i haven. Jeg skal have tomatplanter, hindbærbuske, citrontræer, ærter og jordbær – mindst!

Blomster til haven: Et smukt syn

I år vil jeg også sørge for, at jeg har flere blomster i haven. Blomster gør mig glad, fordi de er så smukke at kigge på. Jeg har ledt efter nogle blomster, der er nemme at holde, og jeg er blevet helt vild med Rose Clair, som er en form for storkenæb.

Jeg har læst mig frem til, at storkenæb er meget nemme at holde, fordi de ikke kræver den store vedligeholdelse – det kan jeg godt lige tanken om! Der står på nettet, at man faktisk slet ikke behøves at hverken vande eller gøde dem – man skal blot sørge for, at de står i noget tørt jord, og at solen skinner på dem. Det lyder da dejligt nemt, ikke?

Møbler til haven: Funktionalitet

Jeg drømmer også at have en have, der virkelig kan bruges. Derfor vil jeg i år fokusere på havens funktionalitet. Jeg vil købe møbler, hvor der er plads til mange gæster. Jeg skal have et stort bord med flere stole til, og så overvejer jeg endda at købe en hængekøje til at ligge og læse en bog i!

Jeg har også besluttet mig for, at i år er året, hvor jeg endelig skal have en grill. Så kan jeg holde grillaften sammen med mine venner i haven, og det synes jeg simpelthen bare er så hyggeligt!