Undgå brug af unødvendige kemikalier

HORMONFORSTYRRENDE STOFFERVi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang den cocktail af hormonforstyrrende stoffer vores omgivelser byder på kan påvirke vores sundhed. En lang række hormonforstyrrende stoffer er allerede forbudt eller reguleret af myndighederne – andre er på ve j til at blive det. Hvis du ønsker at mindske din egen og familiens udsættelse, er det bedste råd: Undgå brug af unødvendige kemikalier i din dagligdag – allermest vigtigt under graviditet! Og hvordan gør jeg så det? (tænker du). Læs mere her på bloggen – den er til for det samme!

Læs mere i kategorierne til højre under Hormonforstyrrende Stoffer – eller læs om tips og tricks og den mere omfattende artikel nedenfor. Vil du vide (meget) mere om hormonforstyrrende stoffer så læs Global Økologi’s temanummer her.

HVAD KAN JEG SELV GØRE FOR AT UNDGÅ KEMI I MIN HVERDAG OG TAGE HENSYN TIL BÅDE MILJØ OG SUNDHED?

Nogle enkelte huskeregler i hverdagen kan gøre en stor forskel på hvor meget du selv eller din baby bliver udsat for til daglig – og hvormeget du samtidig skåner miljøet for. Specielt hvis du er gravid, har en nyfødt baby eller gerne vil have børn snart er det extra vigtigt at undgå kemi i hverdagen.

Gode råd i prioriteret rækkefølge:

  • Spis økologisk, frisk* mad – størstedelen af den kemi din krop indeholder, kommer fra madvarer eller afsmitning fra emballage (frisk = ingen dåsemad, pap/thermobakker, færdig frost/mad, junkfood, micropopcorn).
  • Undgå al håndkøbsmedicin i graviditeten – specielt alle slags hovedpinepiller.
    Brug glas opbevaring i stedet for plast til alle madvarer – specielt fede madvarer.
  • Luft ud – mindst 2 gange dagligt i 5 minutter.
    Støvsug ofte (specielt indgangsparti), støv af med engangsklude (specielt el-apparater) og kasser posen/kluden med omhu uden at indånde støvet.
  • Brug næsen: undgå ALT blød plastic der lugter (inkl. viskelæder, plastsko og sportsting – og plastlegetøj lavet før 2007, det står i bunden).
  • Undgå store rovfisk på menuen som tun, østersølaks, hellefisk, smørfisk, sildehaj mv. – se “Gå rent i fisk” på rebeccapersson.dk
  • Brug kun personlige plejeprodukter der er Svane og Astma & Allergi mærket – undgå alt parfume og ”naturlige” duft olier og produkter
    Undgå alle produkter på sprayform og brug kun svanemærkede rengøringsprodukter uden parfume (eller bedre: brun sæbe, sæbespåner, citronsyre, eddikkesyre og microfiberklude – og kogende vand!)
  • Undgå plast produkter lavet af PVC – specielt gulve/tæpper, dørmåtter, badeting, regntøj mv.
  • Køb miljømærket kvalitetslegetøj (hård plast kan være miljømærket) og undgå tøj med tryk – vask nyt tøj før brug (vask min 3 gange til nyfødte).
  • Drik af en vandkande fra hanen med en aktivt kulstav i der binder pesticider mv (se sortofcoal.com) – kom aldrig noget med alkohol i plastflasker.
  • Undgå sprayprodukter til at male eller imprægnere med (sko, møbler, tøj, gør-det-selv materialer).
  • Når du skal male, så vælg svanemærkede produkter – og husk ikke at male overhovedet hvis du er gravid. Vent minimum 14 dage inden baby udsættes for søvn i nymalede rum – og helst meget længere.
  • Brug ikke tryk-impægneret træ når du gør-det-selv og SLET ikke til legepladsen – brug lærketræ. Forsegl evt trykimpregneret træ med maling og vask hænder ofte. Lad byggematerialer gasse af indtil de ikke lugter mere før brug.
  • Undgå flour-tandpasta til børn under 3 år og giv større børn besked om at skylle munden efter børstning uden at sluge tandpastaen.
  • Køb polstrede møbler/madrasser uden flammehæmmere/overfladebehandling (spørg forhandleren) og lad nye møbler/madrasser/barnevogne gasse af 2 uger inden brug.
  • Køb de nye sparepærer uden kviksølv og forsegl smadrede gamle sparepærer i syltetøjsglas (se pæredygtig.dk for korrekt håndtering af smadret pære!).
  • Undgå flydende produkter baseret på silikone (glidecreme, polermiddel, smøremidler, skocreme, bløde bageforme, lusemidler mv.).
  • * frisk mad = al mad der ikke er pakket ind i dåser, plast eller færdigmad til microovn, fastfood, bagermad mv.
  • Undgå at dryppe katten og hunden med loppemiddel i nakken ved graviditet og hvis småbørn omgås dyrene

Forbrugerprodukter der kan indeholde hormonforstyrrende stoffer:

  • Ftalater (bløde plastprodukter som badeforhæng, bademåtte, pilatesbolde, gummitræsko, jakker, vanter, legetøj, viskelæder, smådele på klapvogne, tryk på tøj, baby puslehynder).
  • Parabener (lotion, solcreme, shampoo, sæbe).
  • Bisfenol A (sutter, kassebonner, prisskilte på tøj).
  • Flourerede stoffer (slip-let belægning fra pander, skopudsemidler, nyt tøj i tøjbutikker, regntøj)

Fødevarer der kan indeholde hormonforstyrrende stoffer:

  • Pesticider (frugt, grøntsager, buketblomster, stue og haveplanter).
  • Dioxin og dioxin-lignende PCB, DDT (fisk, kød, mejeriprodukter, dyrefoder).
  • Ftalater (emballage afsmitning – feks plastlaget under låget i glas med mad).
  • Bisfenol A (emballage afsmitning – feks sutteflasker og anden klar hård plast).
  • Flourerede stoffer (emballage afsmitning – popkorn poser, brune fedtpapirposer)

Indemiljø (fra støv og luft) og eksempler på eksponeringskilder:

  • PCB (gamle byggematerialer – f.eks. fugemasse).
  • Ftalater (fra plastprodukter i hjemmet, møbler og byggematerialer).
  • Bisfenol A (fra plastprodukter i hjemmet).
  • Bromerede flammehæmmere (fra al elektronik, sækkestole, møbler, gardiner, biler)
    Flourerede stoffer – alle smudsafvisende produkter (!) – slip-let belægning fra pander, outdoortøj, skopudsemidler, impregnering af tøj, gør-det-selv- materialer til overfladebehandling.

Hvor mange hormonforstyrrende stoffer er et barn på bare to år udsat for? Det spørgsmål satte Miljøministeriet sig for at undersøge i 2009 i Kampagnen ”65000 grunde til bedre kemi”. Formålet var at gøre forældre til småbørn opmærksomme på, hvad de selv kan gøre for at undgå hormonforstyrrende stoffer i børns hverdag. Resultaterne fra undersøgelsen gav alvorlig stof til eftertanke.

kemikalier dagligdagenDer er cirka 65.000 toårige børn i Danmark med masser af fællestræk, når de spiser, bader, sover eller tumler rundt og udforsker verden. De kan finde på at spise sand, viskelæder, bruge tusch på kroppen, spise skidt og støv og sutte på badeforhæng, sækkestole eller legetøj. Små børn indtager hver dag en cocktail af kemi, der kommer fra indeklimaet og de produkter, de bruger, men mest af alt fra den mad, de spiser. Små børn er særligt følsomme på grund af deres størrelse, adfærd og udviklingsstadie – bl.a. spiser de mere mad pr kg legemsvægt end voksne og indtager derfor også feks flere pesticider fra frugt og grønt.

Miljøstyrelsen har undersøgt en række typiske produkter i en toårigs hverdag, og set på hele døgnets belastning med hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer. I undersøgelsen blev i alt 17 stoffer med kendt hormonforstyrrende effekt i dyreforsøg inkluderet, og udvalgt også på baggrund af formodet eksponering hos små børn. En række andre stoffer blev inkluderet i de første faser af undersøgelsen, men ikke medtaget til sidst, feks pga for usikre beviser på effekter i dyreforsøg.

Også organo-tin forbindelser og flourerede stoffer blev ikke medtaget på grund af manglende beviser for migration fra forbrugerprodukter. Enkelte solcremer med stoffer brugt som UV filtre blev undtaget, da producenterne oplyste at produkterne ikke længere ville være på markedet fra 2009.

Daligdagen hos en 2 årig blev inddelt i 9 forskellige perioder med specifikke produkter der forventedes at have kontakt med barnet. Alle tidligere produktundersøgelser foretaget af Miljøstyrelsen (mere end 100 siden 2001) blev medtaget for at finde relevante produkter i perioderne. De produkter på det danske marked der ikke før var undersøgt blev analyseret. Kosmetik blev ikke undersøgt, men ingredienslister fra cremer, solcremer, shampoo, sæber mm blev undersøgt. Dermed blev risikoen fra kombinationen af hormonforstyrrende stoffer fra både forbrugerprodukter, mad og indeklima udregnet på baggrund af den metode ekspert workshoppen fra 2009 anbefalede.

Overordnet viste undersøgelsen, at der var en risiko ved den totale mængde af hormonforstyrrende stoffer for både sommer og vinterperioder, også selvom punktkilder blev fjernet fra beregningen (feks. gummitræsko der indeholdt store mængder af ftalater). Mere specifikt at feks butyl-, og propylparaben i solcremer og fugtighedscremer kan udgøre en risiko for de toårige, samt at ftalater og PCB kan udgøre et problem i fødevarer, og at der derudover var et bidrag af både ftalater og PCB fra indeklimaet. Når risici ved alle hormonforstyrrende kemikalier blev opsummeret, viste en ”worst case senario” beregning et 13 gange højere niveau end det acceptable.

Ydermere viste risiko beregninger på gennemsnits værdier en eksponering på 5 til 7 gange hørere end det acceptable. Både ftalaten DBP, dioxin, og dioxin-lignede PCB viste sig at overskride det acceptable niveau i fødevarer alene. Derfor vil enhver yderligere eksponering (feks PCB fra indeklima eller ftalater fra forbrugerprodukter) være uønsket fordi der ingen margen er tilbage for den eksponering der måtte komme fra andre hormonforstyrrende kemikalier med samme hormonforstyrrende effekt.

Deforme kønsorganer

I Danmark har vi igennem de seneste år set nedsat sædkvalitet, øget forekomst af testikelkræft, deforme kønsorganer og manglende nedstigning af testikler hos drengebørn og tidlig bryst- og pubertetsudvikling hos piger. Kombinations-effekter af hormonforstyrrende stoffer – dvs en ”cocktail” af stoffer (hvor hvert enkelt stof i sig selv, i en lille dosis ikke giver en effekt – men hvor fx 0+0+0+1=9), forårsager alvorlige skader på reproduktionsorganer i forsøgsdyr. Hormonforstyrrende stoffer er – på nuværende tidspunkt – reguleret ligesom andre kemikalier efter de enkelte stoffers toksicitet, men tager ikke højde for kombinationen af stoffer. Dette er specielt problematisk for feks fostre og små børn, der er ekstra følsomme pga udvikling af hjerne og reproduktionsorganer.

Derudover tyder helt nye undersøgelser på at fostres eksponering for hormonforstyrrende stoffer og miljøgifte generelt, kan give folkesygdomme i voksenlivet, som feks. diabetes, fedme og kræft – og desværre kan denne sygdomsdisposition også nedarves til kommende generationer. Hovedparten af de hormonforstyrrende stoffer danskere udsættes for kommer fra fødevarer. Der er dog også flere forskere der mistænker smertestillende medicin i håndkøb for at have en kraftig effekt på drengefostres reproduktionsorganer og fertilitet senere i livet.

Danmark er et af de lande i verden der er førende indenfor forskning og indledende forsøg på regulering af kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer. I 2009 lavede den danske miljøstyrelse således en ekspert workshop med førende forskere og myndighedspersoner på området fra EU, Danmark og USA. De gav en status for den samlede viden om hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter, samt hvor langt lovgivningen på området var. Konklusionen fra workshoppen var at risikovurdering af kombinationseffekter (eller cocktail-effekter) er både nødvendigt og at det kan lade sig gøre allerede på nuværende tidspunkt. Og at den nødvendige regulering og guide til risikovurdering af kombinationseffekter i EU har behov for at bliver prioriteret. Derfor har EU på nuværende tidspunkt taget initiativ til at klarlægge hvordan kombinations-effekter i fremtiden kan reguleres.

Computermodellen (Q)SAR til bestemmelse af hormonforstyrrende stoffer. Mange kemiske stoffer er ikke testet på forsøgsdyr, for om de har hormonforstyrrende effekter, hvorfor det ikke kan udelukkes, at de har sådanne effekter. I løbet af de seneste år er en række computermodeller udviklet, som kan forudsige kemiske stoffers egenskaber på basis af stoffernes struktur ((Q)SARs: (Quantitative) Structure Activity Relationships). Dette redskab kan blive en vigtig brik i den overordnede fremtidige håndtering af hormonforstyrende stoffer, da det er uhåndgribeligt mange stoffer der er potentiielt hormonforstyrrende og derfor ellers skulle undersøges ved hjælp af dyreforsøg.

For at undersøge om stoffer, som man ikke på forhånd har identificeret som hormonforstyrrende, alligevel kan have hormonforstyrrende egenskaber, kan man derfor bruge disse (Q)SAR forudsigelser. Der findes flere typer af anvendte QSAR modeller, der forudsiger om stofferne har østrogene eller antiandrogene effekter i reagensglasforsøg (in vitro), hvor man dog ikke kan efterligne den omsætning af kemiske stoffer, som sker i kroppen. Stoffernes karakteriseres i disse modeller som enten positive eller negative. En (Q)SAR model udvikles på basis af forsøgsresultater på konkrete kemiske stoffer i den test, modellen skal forudsige resultatet af.

De stoffer, man har test data for, og som man bygger modellen på basis af, kaldes træningssættet. Modellen kan herefter forudsige effekter af stoffer, der ligner de kemikalier, som indgår i træningssættet. En models anvendelighed afhænger bl.a. af, hvor mange forskellige slags stoffer, der er testet. Modellens forudsigelse følges derfor altid af en vurdering af, om det stof man vil forudsige effekten af, ligner de stoffer som indgår i træningssættet nok til, at forudsigelsen kan tolkes som pålidelig (dvs. at modellens forudsigelser ligger indenfor modellens gyldighedsområde).

Ftalater

FtalaterFtalater er kemisk estere af ftalatsyreog nogle kan gøre plast blødt og smidigt. Ftalater anvendes primært til at gøre PVC-plast blødt. Nogle ftalater har en dokumenteret hormonforstyrrende effekt, mens andre ftalater mistænkes for at være hormonforstyrrende, men der er også ftalater, der ikke har vist hormonforstyrrende effekter. De hormonforstyrrende ftalater er DEHP, DBP, DIBP og BBP. I Danmark har alle ftalater været forbudt i legetøj og småbørnsartikler til børn under tre år siden 1999. Tre af de farligste ftalater DEHP, DBP og BBP har siden 2007 været forbudt i alt legetøj og småbørnsartikler til børn op til 14 år. Ftalaterne DINP, DIDP og DNOP er forbudt i alt legetøj, som kan komme i munden. Børn bør ikke lege med blødt plastlegetøj, der er beregnet til børn over tre år, hvis det er købt før 2007, da det så indeholder ftalater.

Undgå også legetøj til børn under tre år, der er købt før 1999, hvor det danske forbud mod ftalater i småbørnslegetøj trådte i kraft. Myndighederne stiller krav til ftalater i produkter til born: 1) et sæt regler gælder legetøj, der henvender sig til børn mellem tre og 14 år (tre af ftalaterne må ikke være der, mens yderligere tre er forbudt, hvis legetøjet kan komme i munden) 2) et sæt regler gælder legetøj til børn i alderen nul til tre år (36 måneder), hvor der er totalforbud mod ftalater, hvis produkterne kan kommes i munden. Forbudet gælder også udstyr, som bruges til at gøre det lettere for de små at sove eller slappe af. Eller hvis produktet anvendes til børns hygiejne eller til at spise med eller sutte på (narresutter, hagesmække og ammepuder). Totalforbudet gælder dog ikke i resten af EU, hvor der gælder de samme regler som for legetøj til tre til 14-årige.

Lovgivningen er dog anderledes når legetøj og udstyr til småbørn ikke kan puttes i munden. Her gælder forbudet mod alle ftalater også på nær de tre ftalater, som er forbudt i legetøj til børn over tre år, hvis det kan kommes i munden. Der findes dog stort set ikke noget legetøj til denne aldersgruppe, som ikke kan kommes i munden. Andre typer udstyr til små børn som fx regntøj, gummistøvler, plast på flyverdragter, tryk på t-shirts må godt indeholde ftalater. Dog er der enkelte undtagelser, hvis fx der er tilføjet noget specielt på enden af et ærme, som børn kan putte i munden. Ftalater i hjemmet kan findes i feks plasttræsko, pilatesbolde, badeforhæng, sækkestole, badedyr, viskelæder, plastdele i penalhus, tøj, sko, klapvogne eller gammelt legetøj og i støv og skidt på gulvet.

Ftalater på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer eller stoffer der er mistænkt for at være det: Di-n-octylphthalate (DnOP), Dicyclohexyl phthalate (DCHP), Diethyl phthalate (DEP), Dihexylphthalate (DHP), Dipentylphthalate (DPP), Dipropylphthalate (DprP), Diisobutylphthalate (DiBP), Mono-(2-ethylhexyl)phthalate (MEHP), Monobutylphthalate, Diisononyl phthalate (DINP), Diisodecyl phthalate (DIDP), Di-(2-ethylhexyl)phthalate (DEHP), Dibutylphthalate (DBP), Butylbenzylphthalate (BBP)

Parabener. Parabener bruges ofte som konserveringsmiddel i sæbe og andre plejeprodukter. De er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kan muligvis, selv hvis de kun bliver brugt i små koncentrationer, bidrage til den såkaldte cocktaileffekt. Der er fire parabener, som EU mistænker for at være hormonforstyrrende. Det er methyl- ethyl- butyl- og propylparaben. EU har vurderet, at kun methyl- og ethylparaben er sikre at anvende i kosmetik og fødevare. Parabener kan optages gennem huden, men det er endnu uvist, hvor stor en del der optages. Hvis butyl- eller propylpaben indgår i kosmetik som for eksempel solcremer og shampoo, skal det fremgå af indholdsdeklarationen. Methyl- og ethylparabener er tilladt som konserveringsstoffer i nogle fødevarer, fx slik og snacks samt i forbindelse med visse kødprodukter og flydende kosttilskud.

På fødevarer angives de med E-numrene henholdsvis E214, E215, E218 og E219. Sommetider angives navnet også som ethyl- og methyl-p-hydroxybenzoat og natriumsaltene heraf. Den europæiske fødevaresikkerheds-autoritet (EFSA) har ikke kunnet konstaterer hormonforstyrrelser ved at give rotter mad med de fire tilladte parabener. Økologiske fødevare indeholder ikke parabener, der ellers ofte findes i lotion, håndcreme, solcreme, makeup, shampoo og balsam og konventionelle madvarer. Parabener er forbudt i kosmetik målrettet børn – men ikke feks gravide, hvilket ville give lidt mere mening (!).

Parabener på EU’s liste over stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende: Butylparaben, Propylparaben, Ethylparaben, Methylparaben

Bisphenol A (BPA)

BPA er en plastic monomer, som tilsættes i produktionen af polycarbonat- og epoxyplast for bl.a. at få en klar og næsten brudsikkert plast (polycarbonatplast) der benyttes i mange forskellige dagligdags produkter bl.a. flasker, kassebonner, sportsudstyr, medicinaludstyr og elektronik. BPA findes også i epoxyplast, der bruges som belægning i konservesdåser så der ikke er kontakt mellem madvaren og metallet i dåsen. BPA eksponering kommer hovedsageligt fra kosten og BPA kan vandre over i fødevarer fra beholdere lavet med BPA.

Børn spiser og drikker mere pr kg legemsvægt end voksne og eksponeres derfor relativt mere, hvis madvarer indeholder BPA. BPA er optaget på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer og er også herhjemme på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. I dyreforsøg har man (ved høje koncentrationer af BPA) fundet effekter som fosterdød, nedsat kuldstørrelse og antal af levendefødte unger, nedsat vækst og forsinket kønsmodning. Ved lave doser af BPA er der i dyreforsøg fundet effekter på nervesystemet, ændret adfærd, ændret udvikling af prostata og urinrør og mulige forstadier til kræft.

Der er således ingen tvivl om, at BPA har hormonforstyrrende effekter, men der er tvivl om ved hvilket doser effekterne optræder. Mennesker er udsat for ret lave doser, og de effekter, der muligvis er forbundet med lave doser af BPA, er forringet frugtbarhed hos mænd og kvinder, for tidlig pubertet hos piger, andre hormonrelaterede funktioner i kroppen, kræft, hjerneskader og indlærings-vanskeligheder. Der findes andre Bisphenoler der kan være mulige erstatninger for BPA, men fælles for dem er at de ofte er meget lidt undersøgt for de ovenfor beskrevet effekter. BPF, BPS, BPFS med flere er alle bisfenoler med nogenlunde sammen virkninger som BPA, og de bruges pt som erstatninger i en del produkter.

PCB

sundhedPCB’er er en række af stoffer, hvor nogle er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Al brug af PCB’er har været forbudt siden 1986, men findes fortsat i bløde fuger og i lim til termovinduer i bygninger, der er opført eller renoveret mellem ca. 1950 og 1980. I disse bygninger vil PCB kunne findes i indeklimaet (specielt støv) og bidrage til den samlede udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. PCB er også ophobet i miljøet og fødekæden og kan især findes i fede fisk og andet animalsk fedt. Varieret mad er en god ide, for på den måde bliver indtaget af en forurening som PCB så lav som muligt.

Især store rovfisk fra østersøen (feks laks), samt fede fisk der bliver gamle (hellefisk) kan indeholde PCB og kviksølv. Det er dog stadig vigtigt, at spise fisk, som indeholder mange gavnlige stoffer. Hvis man er gravid og gerne vil have gavn af de vigtige omega 3 fedstoffer, kan man spise mindre fede (feks sej og torsk) eller små fisk (feks sardiner og ansjoser) og supplere med et tilskud af en god kvalitet fiskeolie der er oprenset for PCB og tungmetaller. Der findes flere hundrede typer af PCB, og de har vidt forskellig ”giftighed” og hyppighed af forekomst i mennesker og dyr over hele verden.

EU nuværende liste over hormonforstyrrende stoffer. EU har en lavet liste over 194 stoffer, der anses for at være hormonforstyrrende eller potentielt hormonforstyrrende. De kemikalier der findes på listen er ikke nødvendigvis endeligt bevist hormonforstyrrende, men der kan foreligge dokumentation for hormonforstyrrende effekter i levende dyr. Nogle kemikalier på listen er allerede forbudt eller delvist begrænset, andre er underkastet en godkendelsesordning, hvor brugen af kemikaliet vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Danmarks liste over uønskede stoffer

Miljøstyrelsen har siden 1997 produceret en liste over uønskede stoffer. Den er en vejledning til producenter, produktudviklere, indkøbere og andre, og kan bruge som en guide for hvilke kemikalier der gerne på længere sigt skal begrænses eller forbydes, og derfor bør erstattes med bedre alternativer. Listen laves fordi Miljøstyrelsen anser stofferne for at have problematiske effekter og fordi de anvendes i Danmark i store mængder. Den nyeste liste, der havde høringsfrist i april 2010, indeholder nu 51 stoffer eller stofgrupper.

En del tidligere stoffer er nu slettet fra listen fordi de ikke længere anvendes i så store mængder, at de opfylder kriterierne for at være med på listen. Blandt de nye stoffer på listen er de hormonforstyrrende propylparaben og butylparaben (i plejeprodukter til børn) og BPA. Der findes nu også dodecylbenzensulfonsyre, trinatriumnitrilotriacetat og natriumlaurylethersulfat (problematiske stoffer i rengøringsmidler). En række af de øvrige stoffer på listen er bestandele i produktionen af maling.