Skift bank – hvordan?

Hvordan foregår det når man skifter bank? Det kan måske godt virke som en lidt uoverskuelig proces at skifte bank. Der er mange dokumenter og oplysninger som skal findes frem og gives fra den ene bank til den anden. Ikke mindst skal man skal være veloplyst og bevidst om, hvilket produkt man køber i den nye bank, så man sikrer, at ens behov og ønsker bliver opfyldt i skiftet fra den gamle bank til den nye bank.

Inden du skifter bank

Inden du skifter bank er det en god idé at bruge lidt tid og tålmodighed på at undersøge hvad forskellige banker kan tilbyde, så du sikrer, at du får det du har brug for. Dette indebærer både de klassiske bankprodukter som låneaftaler, kreditkort samt forskellige typer konti og deres rentesats, men også alt det udenom, der giver det ekstra incitament for at vælge netop den bank. Når du skifter bank kan det nemlig godt betyde noget, om banken har en god og brugervenlig netbank-app, eller at der findes en fysisk filial i dit nærområde, eller at du får personlig kontakt med en rådgiver, og ikke bare et nummer til kundeservice. Det kan også betyde noget, om banken fx bakker op om lokale foreninger o.l. Hvad der betyder noget, er op til den enkelte, men det kan være en fordel at kende til disse ting på forhånd inden man skifter bank, så du sikrer, at du bliver tilfreds, både med selve produktet, og med den ekstra service der gives uden om.

Bankskifte 

Nu kontakter man så den nye bank og fortæller, at man er interesseret i at skifte bank. De vil så bede om en del forskellige former for dokumentation og oversigter, som de skal bruge for at flytte dig. I selve flytningen vil du ikke skulle gøre noget, det vil din nye bank ordne med din gamle bank. I udgangspunktet er det ofte gratis at foretage et bankskifte, men i praksis skal du være opmærksom på, at der kan forekomme gebyrer på ting som at flytte lån, pensionsopsparing eller værdipapirer. Så helt gratis bliver det altså sjældent at flytte bank. Dog skal denne udgift gøres op mod det, du ofte kan spare ved at skifte bank i form af fx bedre renter, mindre gebyrer o.l. Oftest kan det nemt betale sig.

Er det langsommeligt og et stort arbejde at skifte bank?

Hvor lang tid det tager at skifte bank, afhænger i høj grad af, hvor meget og hvad der skal flyttes over i den nye bank. Almindelige betalingskonti tager ikke lang tid at oprette, men eksempelvis flytning af lån godt tage længere tid, da der ofte er mere dokumentation der skal udleveres og gennemgås og nogle gange skal der en tinglysning, ny kreditvurdering o.l. til.

Det kan godt virke som et stort arbejde at skifte bank, men det største arbejde ligger faktisk i at undersøge den bank, du gerne vil skifte til og herefter at samle al den relevante dokumentation sammen og sende til banken. Resten af arbejdet ligger hos bankerne. Her på siden kan du få tre gratis og uforpligtende tilbud fra tre forskellige banker, der kan lette researcharbejdet betydeligt for dig, som er på jagt efter en ny bank.