Skal du snart ud at købe nyt tøj? Er der noget særligt tøj, som du længe har gået og manglet, eller trænger du bare til lidt fornyelse i klædeskabet? Så læs med her! Det er nemlig mere relevant end nogensinde, at du forsøger at tænke i bæredygtighed, når du køber nyt tøj. Vores jordklode har nemlig i al enkelhed aldrig haft det værre, og der skal handles nu.
Det kræver massiv politisk handling, hvis vi skal bare redde klimaet tilnærmelsesvis. Alligevel er der dog noget, som du kan gøre. Du kan tænke over dit forbrug. Læs med her, hvor vi guider dig til, hvordan du kan købe dit tøj, så det er mere klimavenligt.
Køb tøj i en ordentlig kvalitet
Det første råd, som du her vil få, går ud på, at du skal gå efter at købe dit tøj i en ordentlig kvalitet. Det kan betale sig både for dig og for klimaet, at du køber noget tøj, som godt nok er lidt dyrere, men som også er i en væsentligt bedre kvalitet end det billigste tøj på markedet. Tøjet har en længere levetid, hvilket er bedre for klimaet, da der på denne måde ikke behøver blive produceret lige så meget nyt tøj hele tiden.
Du bør især holde øje med materialerne. Disse siger ofte noget om tøjets kvalitet. Ofte kan du også ganske enkelt mærke på tøjet. Hvordan føles det? Føles stoffet som noget, der kan holde længere tid end et halvt år?
Et lækkert og holdbart materiale er fx cashmere. Køb en lækker cardigan i cashmere her og brug denne i lang tid.
Gå efter bæredygtige producenter
Et andet tip er, at du skal gå særligt efter mærker, som du ved, producerer bæredygtigt og har klimaet på toppen af deres dagsorden. Selvom disse brands er i undertal, findes der alligevel mærker, som producerer næsten klimaneutralt tøj. Dette er altså tøj, som du kan købe med fuldstændig god samvittighed – husk dog her også at undersøge, om mærket giver deres arbejdere og producenter nogle ordentlige arbejdsforhold.
Igen gælder det her, at du er nødt til at betale mere for at få noget tøj, som er produceret ordentligt og ansvarligt. Ofte er dette tøj dog også i en højere kvalitet, så det holder sandsynligvis i længere tid.
Genbrug er mere grønt
Du behøver ikke betale mere for dit tøj, hvis du gerne vil gøre noget godt for klimaet. Der er nemlig også den mulighed, at du køber dit tøj brugt. Dette er noget af det mest klimavenlige, eftersom du her køber tøj, som allerede er produceret og blevet brugt af andre før dig. Ofte er der intet galt med tøjet, og det bør derfor ikke smides ud. For at forhindre dette store spil er der heldigvis mange, som giver tøj, som de ikke længere bruger, til genbrug.
I genbrugen kan du finde og købe dette tøj. På denne måde har du mulighed for at gøre noget godt for klimaet og samtidig spare penge!