Krystallernes egenskaber

Mange synes at det er forvirrende eller overvældende at begive sig ud i at arbejde med krystaller. Men det er der slet ikke nogen grund til.

Hvorfor krystaller?

Er du ikke helt solgt på idéen om krystaller, så er du nok ikke alene. Imens mange har kastet sig over krystaller over de sidste par år, synes mange nemlig fortsat at det hele lyder lidt for godt til at være sandt. 

Sandheden er dog relativt simpel. Logikken er nemlig baseret på den videnskab vi allerede forstår – faktisk noget som eksempelvis Einstein selv beviste. Nemlig at alt er energi. 

Når en krystal virker, så er det fordi der udsendes energi, som påvirker energifelterne omkring krystallen selv. Du kan måske genkende det fra stemmegafler, som kan udsende vibrationer, der (uden fysisk kontakt) kan sætte andre stemmegafler igang. 

Ligeledes fungerer krystallernes energi. 

Energiudveksling

Det betyder at vi hele tiden udveksler energi med vores krystaller. Imens de udsender energi til os, sender vi energi retur og således påvirker vi hinanden. 

Derfor kan krystaller anvendes som et kraftigt energiredskab. Dette felt kan støtte vores energi i forskellige henseender og områder – hvad end vi ønsker mere kærlighed, kreativitet, disciplin eller lignende i vores liv. 

Samtidig påvirkes vores krystaller dog af, hvordan de bliver behandlet og hvordan vi bruger dem. Derfor skal disse renses, genoplades og arbejdes med. 

På den måde aktiveres vores indre stemmegafler, som påvirker krystallernes stemmegafler – og på den måde sættes en reaktion af energiudveksling og -påvirkning i gang, der kan booste vores liv på forskellige områder. 

Er du fortsat i tvivl om krystaller er noget for dig? Så prøv for dig selv og se hvordan krystallerne påvirker dit energifelt. Du kan læse mere om hvordan du kan gøre dette på https://savasana.dk hvor du også kan få flere råd til hvilken krystal der kunne være noget for dig.

Ligeledes kan du læse om hvordan krystaller renses, genoplades og hvordan vi kan arbejde med dem mest optimalt.